Tegnestuen har for Forskningscentret og Skov & Landskab og for Kirkeministeriet udført planteforsøget ’Stauder på kirkegårde’. Forsøget strakte sig over 4 år fra 1998 til 2001. Forsøget er afrapporteret i en rapport, der kun er udgivet som internet-rapport og kan downloades fra forskningscentrets hjemmeside på følgende adresse (87 sider):
http://curis.ku.dk/portal-life/files/20645806/stauder_paa_kirkegaarde.pdf

I forsøget blev 20 bunddækkende og 5 solitære staude-sorter afprøvet for deres bunddækkende evne og for deres egnethed til at indgå æstetisk i den sammenhæng, som findes på kirkegårde.
Da forsøget sluttede blev forsøgsværterne bedt om at bedømme planterne. Forsøgsværternes vurderinger bygger på en samlet erfaring og opfattelse af planterne og således ikke alene på dækevne, eller om planten var nem at passe. Andre faktorer som æstetik og særlige ønsker har spillet ind. Da det netop altid vil være mange faktorer, rationelle og irrationelle, der sammenlagt udgør beslutningsgrundlaget ved valg af planter, er vurderingerne interessante. Alle svarene er overført til talværdier og udgør baggrunden for hitlisten:

Staudernes Top10

  • Perlekurv (Anaphalis triplinervis)
  • Guldjordbær (Waldsteinia ternata)
  • Løvefod (Alchemilla mollis)
  • Storbladet vedbend (Hedera hibernica ’Hestor’)
  • Høstanemone (Anemone japonica ’Königin Charlotte’)
  • Lavendel (Lavandula angustifolia ’Hidcote Blue’)
  • Bispehue (Epimedium perralchicum ’Frohnleiten’)
  • Lyngfloks (Phlox subulata ’Candy Stripes’)
  • Sankthansurt (Sedum hybrid ’Herbstfreude’)
  • Skumblomst (Tiarella cordifolia)




lavendel

perlekurv


guldjordbær


rosenskovmærke

I løbet af de år, staudeforsøget varede, blev det mere og mere tydeligt, hvor meget glæde planterne spredte. Der var selvfølgelig skuffelser, arter der ikke voksede til, som vi havde håbet, og arter, der bredte sig ukontrollabelt og ødelæggende. Men langt de fleste arter havde positiv virkning og viste forskellige kvaliteter, der tydeligvis kan berige udtrykket på landets kirkegårde. For gartnerne har forsøget sat fokus på en mere varieret arbejdsdag, hvor pasning af planter har erstattet renholdelse af ledige arealer med perlesten. Det er også blevet klart, at de gartnere, der skal passe stauderne, skal have lyst til det og en vis viden om stauder, hvis resultatet skal blive godt.

Siden forsøget sluttede har jeg arbejdet videre med stauderne og har bl.a. skrevet artikler om vintergrønne stauder.

Planter og Rum
Katrine Thuesen Landskabsarkitekt