Tegnestuen har udført et gårdanlæg i Amerikavejkarréen på Vesterbro i København.
Gårdanlægget er udført for SBS Byfornyelse, Københavns Kommune. Karréens forskellige gårde er blevet sammenlagt og beboerne i de 6 andelsboligforeninger, 2 ejerforeninger og 1 udlejningsejendom har nu fået et fælles grønt gårdanlæg.

Temaet for gårdanlægget er : Himlen ned på jorden. Langs mælkevejen – hovedstien i lys belægningssten, der slynger sig og forbinder de fleste dele af gårdanlægget – er der opsat små spots, der med lidt uens afstand også lyser opad og skal illudere stjerner set fra lejlighederne.


Med tiden skal byhaven blive frodig – der er plantet 66 forskellige arter og sorter af træer, buske, klatreplanter og stauder.

Gårdanlægget indeholder opgangshaver til hver beboerforening, legeplads, et lille amfiteater, græsbakke, bede med buske træer og bunddækkende beplantning, parkering til cykler og plads til affaldscontainere

 
 
Illustrationsplan: klik på billede for at gøre det større
Planter og Rum
Katrine Thuesen Landskabsarkitekt